Subscribe to our newsletter!

Kundesaker
KONE

KONE tænker smart og opnår store besparelser

’Smart thinking’ er et kodeord hos KONE. I 2 år havde man ledt efter en
intelligent faktureringsløsning. Svaret blev Lasernet, der blev implementeret i både Danmark, Norge og Sverige.

Om KONE

KONE udvikler og leverer People Flow®-løsninger, så som elevatorer,
rulletrapper, rullefortove, automatiske døre og porte.

Virksomheden har 52.000 ansatte i 60 lande og har mere end 400.000 kunder i hele verden. Virksomheden bruger ERP-systemet SAP.

Brug for global platform til lokale specialtilpasninger

Som globalt firma med én fælles ERP-platform kan lokale specialtilpasninger være en udfordring. Tilpasningerne kan i værste fald ødelægge opsætninger et andet sted i verden eller fejlagtigt overskrive noget. Derfor skal lokale specialtilpasninger typisk først igennem en længere godkendelsesproces og tests, før de rulles bredt ud.

KONE Skandinavien oplevede flere og flere format- og layoutkrav fra kunderne. Fakturaerne skulle være mere præsentable og brugervenlige samt passe ind i modtagerens formater. En ikke helt enkel opgave med ERP-systemet SAP, som er relativt omstændigt at ændre i.

Smart thinking

I KONE koncernen har man konstant fokus på at identificere smarte måder at gøre tingene på. Medarbejderne opfordres bl.a. til at byde ind med ’KONE Way’ Business processer, som hvis de er gode nok, kommer til at danne standard på tværs af lande.

Benny Avenstrup, som er Business Proces Change Manager, så et potentiale
i at forbedre både layout og arbejdsgange omkring fakturaer. “Lasernet virkede fleksibelt og brugervenligt og jeg kunne se, at vores Key Users kunne supportere alle 3 lande og bakke hinanden op ved fx ferier og sygefravær”.

“Lasernet har virkelig gjort det betydeligt billigere. Det er fleksiblet, nemt og hurtigt at bruge“

Benny Avenstrup, Proces Change Manager for Danmark, Norge og Sverige, KONE

Resultater

  • 16 SEK pr. faktura sparet
  • Hurtige dokumentændringer
  • Individuelle landekrav imødekommes
  • Mere professionelle fakturaer
  • Større fleksibilitet

Fleksibilitet og smartere arbejdsgange

Ekstraordinært fik han ok til en lokal løsning som gav mulighed for at sende fakturaer på e-mail, print og E-faktura og godkendelser foretages nu internt. Dermed slipper man for en lang testperiode og kan tilpasse kundekrav hurtigt og individuelt i de tre lande. Kundernes ønsker bliver nemmere opfyldt, men også gode ideer fra medarbejdere bliver lettere omsat til handling. Layoutet er desuden blevet pænt og brugervenligt, så kunderne er helt klar over, hvad de betaler for.

Store besparelser og tilfredse kunder

“Tidligere var der mange ønsker og spørgsmål fra vores kunder, og i dag
hører vi intet. Dét opfatter vi som godt nyt” fortæller Benny Avenstrup og fortsætter “Vi har beregnet at vi alene i Sverige sparer ca. 16 kr. pr. faktura. Lasernet har virkelig gjort det betydeligt billigere. Det er fleksiblet, nemt og hurtigt at bruge. “Det er bare at flytte elementerne derhen, hvor man vil ha dem, så er det klart.”

Kanon support og troværdig samarbejdspartner

“Hvis vi råber hjælp, finder Tabellae tid til at hjælpe os, og vi har fået rigtig god support. Det betyder meget, da forsinkelser i fakturering koster os mange penge. Tabellae er virkelig en god og troværdig samarbejdspartner. Det har været kanon!”, afslutter Benny Avenstrup.