Subscribe to our newsletter!

Kundecases
Nordic Houseware Group

Dokumenthåndteringsløsning frigør tid til andre opgaver

Markedets ledende plastproducent, Nordic Houseware Group, havde store udfordringer med krav til EDI. De skulle igennem en besværlig proces for at ændre dokumentopsætning hver gang, de fik en ny kunde, der benyttede EDI. Med en løsning fra Tabellae fik de en langt bedre struktur på deres dokument-flow, og størstedelen af deres dokumenter håndteres nu elektronisk. Det giver mere tid, bedre kundeservice og de undgår manuelle processer og tastefejl.

Om Nordic Houseware Group

Nordic Houseware Group, tidligere kendt som Plast Team, producerer plastikprodukter til hjemmet og er med mere end 45 millioner produkter om året ledende på markedet. Nordic Houseware Groups produkter sælges i store europæiske supermarkeder, stormagasiner og gør-det-selv byggemarkeder i over
50 lande. Der er omkring 100 ansatte i Nordic Houseware Group, som har hovedkontor i Nærum og datterselskaber i Polen og Tyskland.

Virksomhedens ERP-system er Microsoft Dynamics 365 FO.

Understøtter alle dataformater til samhande

Valget af Lasernet som dokumenthåndteringsløsning var ikke uden overvejelser, fortæller Bente Jensen: ”Vores kunder i detailbranchen stiller høje krav til elektronisk udveksling af dokumenter, og det var vigtigt for os, at vi fandt en løsning, der understøttede alle dataformater. Det, der tiltrak os ved Lasernet, var, at løsningen fungerer som et separat interface mellem vores ERP-system og kunderne. Vi bruger Lasernet til at omdanne fakturaer, ordrer, følgesedler osv. fra vores ERP-system til EDI-filer, som sendes videre til kunderne elektronisk. På den måde transporterer vi kun ét dataformat til og fra vores ERP-system, selvom vi handler med mange forskellige partnere”.

Vellykket Output Management implementering

“Trods vanskelige forudsætninger, gik implementeringen godt. Vi implementerede Tabellaes løsning samtidig med, at vi skiftede til AX 2012.
Det betød, at vi ændrede hele vores IT-struktur og alle vores stamdata på én gang. Det gjorde processen intensiv og kompleks. Målet var, at Lasernet skulle være klar samtidigt med vores nye ERP-system, og at løsningen skulle fungere på samme måde som hidtil overfor kunderne. Begge dele lykkedes til fulde, så vi er meget tilfredse”.

“Der er store fordele ved at udveksle dokumenter automatisk med vores kunder. Både økonomisk og fordi arbejdsprocesserne bliver nemmere”

Bente Kjær Jensen, CFO, Nordic Houseware Group

Resultater

  • Bedre brug af ressourcer
  • Mere professionel virksomhed
  • Imødekommer let kundekrav
  • Nem tilpasning af dokumenter
  • Sparer meget intern tid
  • Tæt samarbejdspartner

Bedre brug af ressourcer og mere professionel

Den elektroniske dokumentudveksling har givet mange positive effekter, fortæller Bente: ”Der er store fordele ved at udveksle dokumenter automatisk med vores kunder. Både økonomisk og fordi arbejdsprocesserne bliver nemmere.

Dokumenthåndteringsløsningen fra Tabellae giver os mulighed for at bruge vores ressourcer bedre, så vores kunder oplever en mere professionel virksomhed. Vi undgår tastefejl og kan flytte fokus fra de manuelle opgaver. Samtidigt er det langt nemmere at designe pæne fakturaer og tilpasse dem efter modtagerens ønske. Det var ikke muligt før”.