Subscribe to our newsletter!

FAQ

Her kan du finde svar på de spørgsmål, vi oftest møder i forhold til dokumenthåndtering. Vi håber, du finder de svar, du leder efter – og ellers er du altid velkommen til at kontakte os.

Hvad er Output Management?

Output management er effektiv håndtering og udveksling af forretningsdokumenter mellem virksomheder, fx tilbud, ordrebekræftelser og fakturaer.

Output Management er også kendt som dokumenthåndtering eller dokumentstyring, som automatiserer håndteringen af forretningsdokumenter, og gør dig i stand til effektivt at organisere, formatere og distribuere data fra flere forskellige kilder, applikationer og systemer som ERP og CRM på en kosteffektiv måde.

Hvad kan man bruge Output Management til?

Output Management kan bruges til at designe, formatere og distribuere udgående dokumenter, rapporter og udskrifter som fx tilbud, fakturaer og labels.

Output management kan også anvendes til at håndtere EDI, SMS, digital signatur, systemintegration og meget mere.

Hvad er fordelene ved Output Management software?

Fordelene ved at investere i output management software er, at det:

  • gør dig i stand til at opfylde dine kunders krav til indhold, format og distributionskanal
  • er nemt at tilpasse forretningsdokumenter samt automatisere forsendelser
  • forbedrer dokumentarbejdsgange og omnichannel kommunikation
  • reducerer omkostningerne til print
  • sparer dig penge og ressourcer på at digitalisere jeres forretningsdokumenter og arbejdsgange – let og enkelt

Hvad er forskellen på dokumenter, udskrifter og rapporter?

Når vi taler om output management, er ‘dokumenter’, ‘udskrifter’ og ‘rapporter’ det samme.

Hvordan gør vi vores ERP-projekt så effektivt som muligt?

Et effektivt ERP-projekt opnås med at bruge Tabellaes processer, projektdokumenter og implementeringsguide. Herudover skal du:

  1. Allokere de rette ressourcer
  2. Udfylde alle DDS’er og bruge den fornødne tid på hver rapport (typisk 4-6 timer)
  3. Spørge rundt i organisationen om andre krav (typisk marketing eller drift)
  4. Teste samt få brugerne af rapporterne til at teste med rigtige testdata

På den måde går du live til tid og budget – med de korrekt rapportkrav.

Hvad betyder ISV ift. software?

ISV står for ‘Independent Software Vendor’, der på dansk oversættes til ‘uafhængig softwareleverandør’. Det er en softwareleverandør, der specialiserer sig inden for et bestemt område.

En ISV tilvælges typisk, når der er behov for mere end standardsoftware.

Hvad er kravene til dokumenter i de forskellige lande?

Der er mange forskellige krav til dokumenter, og du skal overholde disse for at gøre forretning og undgå bøder. Du skal fx kunne:

  • indsætte et særligt ikon på ordrebekræftelser til Tyskland
  • bruge stregkoder på produktionsdokumenter til Sverige
  • anvende et særligt format til amerikanske dokumenter

Driver du forretning internationalt, skal du også kunne fakturere elektronisk i bestemte formater til visse lande – og mange lande implementerer e-fakturering i de kommende år.

* Nye krav til dokumenter kan påvirke det ansvar, du som samhandelspartner har, når du handler internationalt – kan du ikke levere specifikke formater eller krav, kan du ikke handle med visse lande.

Fandt du ikke den information, du ledte efter?

Så tøv ikke med at kontakte os. Vi er her for at hjælpe. Vores team står klar til at give dig de svar, du har brug for.

Kristian Truesen, Key Account Manager