Subscribe to our newsletter!

Kundecases
Outfit International

“Lasernet understøtter MS Dynamics BC og ikke mindst vores forretning”

Outfit International er Nordeuropas førende producent af jagttøj og leverandør af jagtudstyr til forhandlere i mere end 20 lande. Det stiller også store krav fra kunderne til at få tilsendt elektroniske dokumenter i de ønskede formater. Tabellae har hjulpet med at imødekomme disse kundekrav og automatisere håndteringen af virksomheden dokumenter.

Om Outfit International

Outfit International er en dansk privatejet virksomhed, der blev stiftet
i 1975. Virksomheden producerer og sælger jagttøj og jagtudstyr gennem
et net af agenter og forhandlere over det mest af Europa. Deres jagttøj skabes i virksomhedens designafdeling i Greve og produceres mange steder i
verden, bl.a. i Letland og Kina.

Virksomhedens ERP-system er Microsoft Dynamics Business Central.

Brug for avanceret output

”Vores ERP-system er en Microsoft Dynamics Business Central-løsning, der er specialbygget til en tekstilvirksomhed som vores. Det er en rigtig god ERP-løsning, som vi arbejder hårdt på at udnytte alle mulighederne i. Men der er også opgaver, som det ikke kan klare – især på outputsiden, når det gælder udsendelsen af forretningsdokumenter til vores forhandlere, f.eks. med e-mail. Her bruger vi i stedet for Lasernet”, fortæller Peter Michelsen, ERP-manager hos Outfit International.

Fik styr på modtager og format

Brugen af Lasernet er kun på de første trin ift. de tanker og planer, som Peter arbejder med. Men blandt de applikationer, man enten har eller er ved at få i luften, nævner han: “Lasernet holder styr på, hvem der skal have tilsendt hvad og i hvilke formater. Vi sender ordrebekræftelser og kontoudtog til vores forhandlere med e-mail i pdf-format, og vi samarbejder med nogle kunder om at overføre fakturaer elektronisk, bl.a. i XML-format”.

Virksomheden sender også deres vareoplysninger, inkl. stregkodeoplysninger, som Excel-filer til forhandlerne, som de selv kan læse ind i deres eget ERP-system. Outfit International modtager ordrer retur fra forhandlerne i Excel-regneark og bruger Lasernet til at omdanne de enkelte Excellinjer til enkeltordrer til BC-systemet. På baggrund af oplysninger om fx den enkelte jakke, sendes fremstillingsoplysninger i pdf-format til leverandørerne via e-mail. Det omfatter beskrivelser, billeder, stykliste, målskema, vaskeoplysninger osv. De samarbejder tilmed med flere store kæder, der modtager daglige opdateringer omkring varebeholdninger og andre forhold.

Forhandlerne kan frit vælge, hvilke af disse muligheder, de ønsker at udnytte, og Lasernet holder fuldstændig styr på, hvem der skal have tilsendt hvad i hvilke format.

“Det er en rigtig god investering, som vi og forhandlerne vil få mange glæder af i de kommende år.”

Peter Michelsen, ERP-Manager, Outfit International

Resultater

  • Avanceret dokumenthåndtering
  • Imødekommer nemt kundekrav til indhold og formater
  • Inhouse håndtering af output
  • Hurtig support fra Tabellae

Mange flere valgmuligheder

Dette er kun nogle få af alle de muligheder, som Peter Michelsen ser i Lasernet: ”Det afgørende med Lasernet er, at vi har fået et IT-værktøj, hvor vi kan tilbyde kunderne, at de kan få tilsendt de elektroniske dokumenter i de formater, som de ønsker. Vores kunder har fået flere valgmuligheder, uden at det gør vores dagligdag mere besværlig. Samtidig kan vi skære ned på de mere end 300.000 kroner, vi årligt bruger på porto og kuverter – med al den papirhåndtering det også kræver”.

En undtagelse er dog fakturaerne, som stadig bliver printet ud på papir, så de kan blive sendt portofrit i den samme kasse, som de varer, der hører til ordren. Det problem regner Peter også med at gøre noget ved. Det besværliggør arbejdet med pakningen, at man samtidig skal tænke på
faktureringen, og fordi man så er nødt til at printe fakturaerne ud enkeltvis i stedet for batchvis.

Inhouse håndtering og hurtig support

“Vi er meget selvhjulpne og har ikke haft det store behov for at hente hjælp hos Tabellae. Når vi en sjælden gang har haft brug for det, har vi næsten også altid fået det med det samme. Så det kan vi bestemt ikke klage over”, afslutter Peter Michelsen.