Subscribe to our newsletter!

Outfit International

Vi kan løse alle udfordringer

“Uanset hvilken udfordring vi møder, kan vi løse den”. Outfit International har siden 2018 været på en spændende digitaliseringsrejse mod skyen ved hjælp af D365 Business Central. Løsningen gør det muligt at levere alle de data og stille netop de digitale værktøjer til rådighed, som kunder og forhandlere efterspørger.

Om Outfit International

Outfit International er Europas største leverandør af jagtbeklædning. Den danske virksomhed har siden 1975 produceret og solgt jagtbeklædning gennem et net af agenter og forhandlere over hele Europa.

Virksomheden kørte Navision fra 2009 – også med Lasernet.I 2018 besluttede man at gå Cloudvejen og virksomheden kører i dag Microsoft Dynamics 365 Business Central.

Ønskes: fuld fleksibilitet

Standardisering
I 2018 traf Outfit International en vigtig strategisk beslutning om, at skubbe så mange funktioner som muligt ud af deres ERP-system. “Det er afgørende for os at undgå at være låst fast, så vi ønskede at køre så meget standard som muligt, både i ERP og applikationssuiten rundt om”, fortæller Janne Goed og Jakob Weitemeyer fra Outfit International.

Individualisering og integrationer
Dynamics 365BC´s eget rapportsystem ville have gjort dem afhængige af udviklere. I stedet valgte de Lasernet, som er bygget ind i klienten, er nemt at bruge og integrere til nye systemer. fx PIM, BI, specialsystemer og andre datakilder. Med Lasernet Connectoren til D365 BC var det nemt at implementere Output Management. Med Tabellaes hjælp fik vi prioriteret og omdannet eksisterende dokumenter til nye templates, som vores brugere selv kan vedligeholde uden dyre udviklingsomkostninger.

“Vi har fået en skalerbar systemarkitektur med fuld frihed. Vi er klar til at trykke på speederen og give den fuld gas!”

Jakob Seemann Weitemeyer, IT Manager

Standard frem for kodning

Vi prioriterer standardløsninger frem for specialkodning og Lasernet kan faktisk altid opfylde vores behov. De individuelle dokumentskabeloner imødekommer de forskelligartede krav, kunderne i forskellige lande har. “Vi sender de samme data ind, men Lasernet sørger automatisk for at tilpasse dokumenterne til den enkelte kunde. Dette har forenklet vores arbejdsgange betydeligt. Nu skal kundeservice ikke længere indover og rette i pdf’er”.

Enkle snitflader og Implementering
I forbindelse med ERP-implementeringen tog Outfit International en holistisk tilgang til dataflow
og arbejdsgange fra starten. Det er vigtigt, at man kigger på hele systemlandskabet, og ikke blot systemerne som enkelte brikker. ERP-dokumenter er så vigtigt et omdrejningspunkt i en ERP-løsning, at de ikke må hægtes på til sidst. “Vi mappede hele vores systemlandskab for at tydeliggøre hvilke systemer, datastruktur og processer, der er brug for – lige fra indkøb, til produktion, levering og fakturering.

Alle medarbejdere blev involveret og bedt om at forholde sig til hvad der kunne gøres endnu smartere. Det fælles overblik over sammenhænge på tværs af virksomheden var afgørende for, at vi lykkedes med at optimere vores interfaces, skabe nogle enkle snitflader og et agilt setup, så vi kan imødekomme enhver udfordring, der kommer vores vej.”

God løsning

EDI
Vi anvender også Tabellaes outputløsning til EDI og næste skridt er at kunderne selv kan trække
en pricat (PRIce/sales CATalog), som samler data fra vores systemer. Dermed bliver det endnu lettere for sælgerne at give kunderne de rette priser på varerne.

Samarbejdet med Tabellae er godt. Medarbejdere er dygtige og nemme at få fat i. Vi føler os ’kendt’ og ‘set’. Når vi har en udfordring, laver vi fx en skærmdeling med Tabellae, hvor vi samtidig får instrukser undervejs, som gør os dygtigere.

Resultater

  • Avanceret dokumenthåndtering
  • Imødekommer nemt kundekrav til indhold og formater
  • Inhouse håndtering af output
  • Hurtig support fra Tabellae

Klar til skalering

Outfit International har store ambitioner og er klar til at erobre en endnu større europæisk markedsandel. Som Janne og Jakob begejstret siger, “Vi har opbygget en topmoderne førsteklassesløsning, og er klar til at give den fuld gas.