Subscribe to our newsletter!

5 gode råd når du vælger ERP system

Når I erkender, at der er behov for et nyt og opdateret ERP-system til at understøtte virksomhedens vækst eller kost-struktur, går jagten ind på at finde det rigtige system fra den rette leverandør og på den optimale platform – og vi hjælper dig gerne med at træffe det rette valg til jeres behov.

ERP erfaringer: Det skal du tage højde for

Med tidligere erfaringer med indførelsen af ERP-systemer, ved man, at der er en række ting, der er de samme – og en masse erfaringer, som kan genbruges

Der er dog også en række nye forhold, der bør tages højde for. Disse henfører sig til blandt andet til paradigmeskiftet inden for teknologi (f.eks. Cloud), men også at forretningsmodellerne skifter hurtigere end tidligere, og derfor skal ERP-systemet helst kunne følge med uden, at det skal kodes gult og blåt.

De 5 bedste råd til ERP-valg

  1. Start bagfra – Med det som kunderne skal modtage (produktet og dokumenterne). Det giver f.eks. ikke mening at levere et top-state-of-the-art produkt i en lavprisindpakning medfulgt af kedelige standarddokumenter, som ligner noget fra 80´erne.
  2. Fokuser på kunderne – ikke på egne behov. Det ER dem, vi lever af.
  3. Lyt til brugerne – her ligger guldet. Her er det sværere at adskille innovation eller bøvl fra “sådan plejer vi at gøre”.
  4. Mantra siger standard, standard og standard – men husk at sætte penge af til tilretninger. Virkeligheden kommer, og de rigtige gevinster ligger ofte i ”standard med småtilretninger”.
  5. I skal leve med det i mange år – vælg den rigtige partner og ERP system fra start. Denne del findes der meget litteratur om – og det kan være en meget tidskrævende proces. Snak derfor med referencer og pas på “uafhængige” konsulenters agendaer.

Et sidste råd: HUSK nu at afsætte tid til TESTS. Det lyder simpelt, men her fejler rigtig mange projekter – ofte i de allersidste minutter op mod en go-live.

Tilbage til artikler