Subscribe to our newsletter!

Det gode projekt

5 gode råd

Et godt projekt kræver noget af alle

Det kræver noget af os, men også af dig. Lad os sammen øge chancerne for, at dit ERP-projekt går i luften inden for tid og budget.

Der vil altid være change requests i et ERP-projekt, uanset hvor godt det går. Man bliver nemlig klogere undervejs. Men mængden af change requests kan reduceres betydeligt, hvis man griber ERP-projektet smart an:

 

  • Det gode projekt: 7% change requests
  • Det tilfredsstillende projekt: 14% change requests
  • Det dårlige projekt: 28% change requests

 

Nedenfor finder du 5 gode råd, der øger chancerne betragteligt for at opnå det gode projekt.

1. Forventningsafstem

Forventningsafstemning og afgrænsning af et projekts omfang inden start, hjælper os med at gøre dit projekt mere forudsigeligt. 

Hvert projekt er forskelligt… Nogle projekter har en stram deadline – og det kræver kompromiser som færre rapporter, når de går live, færre designfunktioner og måske en mere agil tilgang til udviklingen.

Det er vigtigt at forventningsafstemme projektets omfang i begyndelsen:

  1. Hvad er ønsket og realistisk go-live dato? (deadline)
  2. Niveauet af dokumentsikkerhed
  3. Hvad skal der til for at sikre ubrudt drift? (test)
  4. Omfanget af lovkrav
  5. Interne ressourcer og ekspertviden

Husk: Lav en realistisk tidsplan! Det duer ikke at gå i drift lige før en sommerferie, da der altid vil være rettelser.

2. Allokér de rette ressourcer

Du skal deltage i projektet med dedikerede ressourcer, der kan give den nødvendige information til vores konsulenter.

Output Management er et forretningskritisk område, der har brug for egne ressourcer. De bedste personer at allokere til projektet er brugerne af rapporterne – fordi de kender deres forretning og behov i driften.

Projektets ressourcer skal opgive andre opgaver, som skal outsources til andre i organisationen. Sørg for, at projektet og dets ressourcer er forankret i ledelsen. Fx bliver en nøgleperson taget af projektet, så indkaldes styregruppe/ledelsen til revurdering af projektet.

De nødvendige ressourcer afhænger af:

  • Kompleksitet
  • Antal rapporter
  • Interne ressourcer og ekspertviden

3. Prioritér opgaverne omkring jeres dokumenter

Dette område af ERP-projektet er forretningskritisk…

Ingen etiketter, ingen forsendelse
– ingen fakturaer, ingen omsætning

Hvis du ikke tager det seriøst, ender du med et ERP-projekt, der ikke går live til:

  • Tid
  • Budget
  • Rapportkrav

“Vores medarbejderes involvering har været afgørende. Det er dem, der kender behovene bedst og ved, hvordan tingene fungerer i hverdagen”

Jens Engbo Norddahl, CEO

Nviro – Nordic Wood Industries

4. Lav gode specifikationer

Tabellaes Document Design Specifications (DDS) er der af en grund. Udfyld dem med så mange data og krav som muligt, f.eks. juridiske myndighedskrav, format, design osv.

Vi stiller gerne ressourcer til rådighed til at hjælpe jer med at få skabt specifikationer i super kvailitet. Det kræver dog stadig, at I har de rette ressourcer til rådighed for afklaringer.

3 gode råd:

  1. Hver lille detalje tæller – så notér det!
    (Hvis du mangler noget efterfølgende, kræver det en ændringsanmodning)
  2. Brug den rigtige mængde tid på hver specifikation.
  3. Husk at inddrage de personer, der bruger dokumenterne – de ved, hvad de har brug for.

5. Test med brugere og data fra virkeligheden

Gode testdata og eksempler skabt i Dynamics gør projektet nemmere og minimerer risici:

  • Jo bedre data og beskrivelse af hvilke data, vi skal teste, jo nemmere bliver det.
  • Test er ikke kun at udskrive et dokument – det handler om hele processen fra oprettelse af dokumentet til afsendelse. Hvis du ikke tester, kan du risikere at lukke hele virksomheden ned. Du kan f.eks. opleve en fejl, når du sender til Storbritannien, men ikke til EU-lande. Test derfor, hvor end du sender dine varer til.

NB. Data i miljøer overskrives ofte, og i tilfælde af dette skal du give os nye data.

Spørg ikke hvem som helst – spørg Tabellae

God projektstyring og et erfarent team spiller en afgørende rolle for effektiv implementering og efterfølgende drift.

Uanset om du ønsker at høre mere om vores implementeringsstrategi, tidslinjer, ressource-allokering eller andre projektrelaterede aspekter, er du mere end velkommen til at kontakte os.

Lennart Garbarsch, Partner