Subscribe to our newsletter!

Kundecases
Verdo

Dynamics 365 FO løsning idriftsat – til tiden og inden for budget

Implementeringen var succesfuld pga. brancheviden, et gensidigt godt samarbejde og omfattende forretningsviden.

Om Verdo

Verdo er en international energikoncern med fokus på vedvarende energi. Virksomheden tilbyder bl.a. energirådgivning og produktion af grønt brændstof som træpiller, briketter og bæredygtig biomasse. Verdo opererer i det meste af Europa og Afrika og har 17 selskaber i Danmark og 1 i UK. I Danmark bruges AX 2012, mens det engelske selskab netop er gået live med ERP-systemet Dynamics 365.

Om forsyningsbranchen

Kendetegnende for energi- og forsyningsbranchen er høje krav til informationsniveau, brugervenlighed og formidling på dokumenter. Kundernes forbrug skal kunne specificeres pr. kunde og ydelserne skal kunne formidles forståeligt. Fx på fakturaer, som med Lasernet, nemt gøres til informations- og promotiondokumenter med grafer, QR koder, forbrugsudvikling, gode energiråd osv.

Agil dokumenthåndtering

Energiselskabet Verdo genererer mange dokumenter takket være et stort antal leverandører og kunder. Derfor har den danske del af organisationen allerede i 2014 investeret i hhv. Lasernet Input Management til modtagelse af leverandørfakturaer og Lasernet Output Management til udgående dokumenter. Her bruges Lasernet bl.a. som et værktøj til at komme i dialog med kunderne, da man nemt og hurtigt kan personalisere og løbende ændre dokumenternes indhold.

Trinvis opgradering til Dynamics 365 FO

Hele Verdo organisationen er på vej over på Microsoft Dynamics 365, men i stedet
for at tage alle afdelinger samtidig, blev det besluttet at starte D365FO projektet i
et afgrænset område – hos Verdo UK. På den måde kunne Verdo minimere risici og opnå brugbare erfaringer inden en bred udrulning i de øvrige afdelinger.

Resultater

  • Trinvis opgradering
  • Minimeret risici
  • Fremtidssikret opsætning der letter efterfølgende implementering
  • Hurtig dokumentimplementering

Tabellae et sikkert valg ift. Dynamics 365

Ved implementeringens start var Tabellae én af få implementeringsspecialister med Dynamics 365 erfaring.

Sammenholdt med de gode erfaringer man allerede havde fra brugen af Lasernet i Danmark, var Tabellae et relativt sikkert valg ift. fx at kode dokumentdelen af ERP-projektet selv – og Verdo kunne i stedet koncentrere sig om den primære del af ERP-projektet.

Fremtidssikret opsætning letter efterfølgende implementering

Grundstammen i løsningen er, fra Tabellaes side, lavet som en gennemtænkt
basisløsning med indbygget fleksibilitet ift. logik og struktur. På den måde bliver afdelingernes forskellige krav nemmere at tilgodese og udrulningen til de øvrige afdelinger bliver dermed billigere.

At bygge en fremtidssikret løsning fra start, har kunnet lade sig gøre pga. et godt og tæt samarbejde mellem Verdo og Tabellae, ikke mindst i scoping-fasen, hvor Tabellaes konsulenter har sikret sig al nødvendig viden på et tidligt stadie, herunder en forståelse for hvor virksomheden er på vej hen. Tabellaes Dynamics 365-viden har også været væsentlig, da set-up ’et i 365 er anderledes end i AX.

7 dokumenter klar – og flere kommer til

I november 2017 gik Verdo i luften med foreløbig 7 dokumenter – bl.a. fakturaer, købsordrer, ordrebekræftelser, følgesedler, kontoudtog og flere kommer til. Alle er udviklet på basis af Tabellaes Best Practice skabeloner, hvormed de store linjer i dokumenternes indhold hurtigt blev klar, så der blot manglede en række specialtilpasninger. Layoutet kunne i høj grad genbruges fra Verdos eksisterende dokumenter, som allerede var udviklet med Lasernet i Danmark.