Subscribe to our newsletter!

Tilbage

IT implementerings- og driftskonsulent

Er det dig, vi søger?

Tabellae er en ambitiøs Input og Output Management konsulentvirksomhed, der implementerer ERP-dokumenter såsom tilbud og fakturaer, der er hurtigere at designe og vedligeholde.

Vi har specialiseret os i at implementere dokumenthåndteringsløsninger til Microsoft Dynamics 365, som reducerer risiko, tid og omkostninger for vores kunder.

Vi er i hastig vækst og søger ofte at tilføje nye medarbejdere til vores danske kontorer i Brøndby og Vejle.

Om jobbet

Formålet med rollen som IT-implementerings- og driftskonsulent er at designe dokumenter og formularer
baseret på fastlagte kriterier og specifikationer.

Du vil indgå i vores Customer Operations team, som assisterer eksisterende kunder med SLA-support, utilsigtede hændelser, ændringer, nyudvikling, opgraderinger og værdifuld rådgivning for at sikre en pålidelig dokumenthåndteringsløsning for fremtiden.

Du konfigurerer dokumenthåndteringssoftware, fx Lasernet eller CBD, baseret på de leverede data, således
dokumenter og formularer er i det angivne layout og indeholder de angivne oplysninger i det ønskede format. Du deltager også i estimering, test og dokumentation af opgaven.

Som IT-implementerings- og driftskonsulent hos Tabellae vil du og dine dygtige kollegaer være i frontlinjen over for vores kunder. Du bliver involveret i og delvist ansvarlig for implementering af output management løsninger baseret på forskellige softwarekomponenter efter kundens ønske.

Daglige arbejdsopgaver

Din dag vil være fyldt med opgaver, der inkluderer:

• Modtage sager fra vores dispatcher og kommunikere med kunderne samt levere værdifuldt konsulentarbejde for dem
• Estimering af opgaver ud fra fastlagte kriterier
• Sikre at modtagne data er tilstrækkelige til at løse opgaven
• (Re)designe dokumenter og formularer i software-komponenter ud fra givne kriterier og specifikationer
• Supportere kunder, der støder på hændelser i deres opsætning og fejlfinding af årsagen
• Gennemføre unit tests på dokumenter og formularer baseret på de givne kriterier og specifikationer
• Dokumentere alt arbejde ud fra kriterier og specifikationer
• Sikre at al dokumentdesign, -udvikling og -dokumentation er baseret på Tabellaes best practice retningslinjer
• Daglig tidsregistrering på opgaver og projekter.

Om dig

Baggrunden og de tekniske færdigheder, der skal til for at få succes som IT-implementerings- og driftskonsulent hos Tabellae, kan variere fra person til person. Vi har dog sammensat et sæt minimumsfærdigheder/erfaringer, som vi håber at se hos alle kandidater:

Diplomati

  • Evne til at deeskalere og fokusere på at levere løsninger
  • Evne til at tale med fagfolk på forskellige niveauer og baggrunde
  • Evne til at lytte, kommunikere og udvise empati samtidig med, at man opnår buy-in til handlingsplaner
  • Beherskelse af skriftlig kundevendt kommunikation

Erfaring med systemimplementering

  • 3-5 års succesfulde systemimplementeringer af CRM-, ERP- eller nichemarkedssoftwareløsninger
  • Kendskab til implementeringsworkflow af kravindsamling, konfiguration, dokumentation, test, træning, hypercare (Go Live) m.m.
  • Grundlæggende kendskab til databaseadministration/styringskoncepter – fortrolig med tabelrelationer, nøgler m.m.
  • Nogen erfaring/læsefærdighed i kode, fx grundlæggende HTML, ændring af kildekode i softwareløsninger og grundlæggende matematiske udtryk
  • Komfortabel med parprogrammering samt arbejde i et team for at udarbejde en leverance
  • Erfaring med at arbejde i teams med flere interessenter: partnere, kunder, kunde-partnere, projektledelseskonsulenter.

Kundecentreret

  • Kundevendt attitude og fremragende kommunikationsevner
  • 100% engageret i kundetilfredshed og kender vigtigheden af kundeopfattelse
  • Accept af behovet for “all hands on deck” situationer

Kvalitetsfokuseret

  • “Stol ikke på noget” og forstå vigtigheden af test, test og test igen
  • Opmærksom på påvirkninger af ydeevne og altid på udkig efter en tilgang, der fremtidssikrer løsninger
  • Yderst forsigtig – backup, backup, backup!
  • Høj opmærksomhed på detaljer – kunder vil kigge efter detaljerne
  • Har øje for hvad der kan gå galt og arbejder proaktivt med at adressere potentielle røde flag

Globalt orienteret

  • Enhver kombination af: erfaring i udlandet, erfaring med at arbejde for en global organisation, erfaring fra multikulturelle teams
  • Bevidsthed om kulturelle følsomheder og har evnen til at kommunikere effektivt på globale teams

Træning og præsentation

  • Erfaring med at tilbyde kundevendte træningssessioner, webinarer, konferencepræsentationer

Uddannelse

  • Bachelorgrad eller Master i Business Administration, Information Systems, International Business, Computer Sciences, etc.

Tabellae som arbejdsplads

Vi tilbyder en spændende stilling i en virksomhed, hvor kundefokus, professionalisme, medarbejdertilfredshed og iværksætteri er nøgleværdier, og hvor beslutninger træffes hurtigt ud fra den givne situation og fakta. Dine kolleger vil være fordelt på vores kontorer i Danmark, Sverige, Norge, Portugal, Tyskland og USA.

Tabellae blev grundlagt i Danmark i 2010, og i dag er vi den største og hurtigst voksende leverandør i verden af dokumenthåndteringsløsninger med erfaring fra +600 implementeringsprojekter. Vi giver vores kunder løsninger, der leverer eksterne dokumenter af høj kvalitet, og som overholder kravene fra deres kunder, leverandører og offentlige myndigheder.

Sådan ansøger du

Hvis du finder denne stilling relevant for det næste skridt i din karriere, så send en ansøgning og CV til job@tabellae.com eller kontakt vores Customer Operations Manager, Julie Vieth, på jv@tabellae.com for flere oplysninger om stillingen.

Julie Vieth, Manager – Customer Operations IMS