Subscribe to our newsletter!

Kundecases
IC Group

“Problemfri implementering med en dejlig praktisk tilgang”

IC Groups imponerende Warehouse Management System genererer bl.a. følgesedler og labels via Lasernet. Tabellae har integreret løsningen og har dermed spillet en væsentlig rolle i den omfattende digitaliseringsproces.

Om IC Group

IC Group er en dansk virksomhed, der producerer og sælger modetøj fra premium brands så som Peak Performance, Tiger of Sweden og By Malene Birger. Tøjet sælges i over 40 lande. Virksomheden har ca. 5.500 forhandlere og ca. 150 egne butikker, shop-in-shops og outlets.

Effektiv lagerstyring i Danmark

IC Groups distributionscenter pakker, plukker og forsender tusindvis af varer hver dag. “Hvis man vil føre lager i Danmark skal man være effektiv, og dét kræver volumen”, fortæller Application Specialist Logistics Bente Gøttrup Andersen.

Omfattende digitaliseringsproces

Hun fortsætter: “De sidste 6 år har vi effektiviseret processerne, og gennemgået en digitaliseringsproces, som har udviklet lageret fra at være et manuelt papirlager, til et WMSsystem med voice-pluk og headsets til i dag, hvor stort set alle processer er automatiserede. Det har været afgørende, at håndtere dataudveksling og processer mellem lager, ordresystem og ERP-system optimalt”.

“Samarbejde er forløbet problemfrit, specifikationer er implementeret lynhurtigt og vi har fuldstændig undgået incidents efterfølgende”

Bente Gøttrup Andersen, Application Specialist Logistics, IC Group

Resultater

  • ROI på kun 3 år for totalløsningen (væsentligt kortere for Lasernet)
  • God business case
  • Forbedret dokumentkvalitet med logoer og stregkoder, hvilket letter kunderne i deres varemodtagelse
  • Problemfrit samarbejde med Tabellae
  • Specifikationer implementeret lynhurtigt
  • Problemfri idriftsættelse

Kunderettede dokumenter

Logistics Consultant Søren Villemoes fortæller videre: “Som en del af vores nye sorteringsløsning, ønskede vi at få mere professionelt udseende dokumenter. Vi ville også gerne have mulighed for, at integrere logoer og stregkoder på labels og fakturaer, så kunderne kunne blive lettet i deres varemodtagelse, nemmere navigere i forsendelser, og finde hvad de har brug for”.

Næste skridt bliver formentlig tilføjelse af billeder, hvilket yderligere vil styrke både branding og kundekommunikation.

Praktisk og problemfrit samarbejde

“Konsulenten fra Tabellae har været on-site meget af tiden og har haft en dejlig praktisk tilgang, så det meste er løst som et workshop samarbejde. Samarbejde er forløbet problemfrit, specifikationer er implementeret lynhurtigt og vi har fuldstændig undgået incidents efterfølgende”, fortæller Søren Villemoes.

ROI på 3 år for totalløsningen

Udviklingen går hurtigt, hvorfor IC Group sjældent iværksætter projekter, der har længere tilbagebetalingstid end max 5 år. “På dette projekt forventer vi en ROI på ca. 3 år, så investeringen er helt klar en god business case,” slutter Bente Gøttrup Andersen.

Related cases
Production OK Energi

Lorem ipsum dolor sit amet consectetur. Curabitur volutpat nunc pharetra ut. Nullam in diam euismod a nibh.

Production OK Energi

Lorem ipsum dolor sit amet consectetur. Curabitur volutpat nunc pharetra ut. Nullam in diam euismod a nibh.

Production OK Energi

Lorem ipsum dolor sit amet consectetur. Curabitur volutpat nunc pharetra ut. Nullam in diam euismod a nibh.