Subscribe to our newsletter!

Danish Agro

Smarte, digitale løsninger gør os til en effektiv partner for kunderne

Danish Agro har ekspanderet betragteligt gennem opkøb af internationale selskaber. Samtidig har virksomheden, ved hjælp af intelligent brug af data, fået skabt en digital infrastruktur der positionerer dem som en innovativ partner i landbrugets digitale transformation.

Om Danish Agro

Danish Agro koncernen er et andelsselskab, der er ejet af danske landmænd. De er en af de største og mest betydende partnere for landbruget i Østersøregionen. Aktiviteterne er fordelt i forretningsområderne Agribusiness, Special Feed, Machinery og Food.

Danish Agro havde tidligere et ældre ERP-system: LEC2000 og valgte at opgradere til Dynamics 365 F&SCM og Lasernet.

Omfattende integrereing af selskaber

“Vores internationalisering tog fart i starten af 2000-tallet”, fortæller CIO Bo Rønn, der siden 2016 har stået i spidsen for Danish Agros digitale ekspansion og implementering af Dynamics 365 F&SCM. “Danmark blev for lille til at rumme vores ambitioner, så Danish Agro vækstede til udlandet. Vi opkøbte virksomheder i området rundt om Østersøen og snart havde vi 120 selskaber under vingerne med i alt 4000 brugere.”

Fra et IT-perspektiv var det en udfordring at integrere forskellige ERP-systemer. En gradvis tilgang blev valgt for at opnå global standardisering og effektivitet i virksomhedens internationale IT-landskab.

Dynamics 365 kunne ikke håndtere branchens krav til dokumenter og virksomheden valgte derfor
Lasernet til håndtering af udskrifter og forretningsdokumenter, både de ind- og udgående.

“Vi får flere og flere data, som – hvis den bruges rigtigt, kan hjælpe os med fortsat at være frontløbere overfor landmændene”

Bo Rønn, CIO, Danish Agro

Mål og digitale løsninger

Bo Rønn fortæller videre: “Landbrugskunderne bliver stadigt større og mere professionelle. Danish Agros overordnede mål er at være landmændenes foretrukne partner ved at levere ikke kun traditionelle landbrugsressourcer som viden, rådgivning, maskiner, genetik og produkter, men også digitale løsninger, der hjælper landmændene med at leve op til de mange myndighedskrav og gøre bedriften mere klimavenlig og effektiv”.

De digitale løsninger er fx:

  • digitale vejrstationer, der kan måle det hyperlokale vejr og fx sende
  • alarm når det er et godt tidspunkt at gøde på
  • kamera i grisestalde
  • satellitbilleder der viser væksten på marken
  • scanning af næringsindhold på marken

Data = viden

“Vores digitale tilbud til kunderne gør, at vi får flere og flere data. Dermed kommer også mere ny viden, som hvis den bruges rigtigt, kan hjælpe os med fortsat at være frontløbere overfor landmændene. Dér har vi brug for gode samarbejdspartnere, der kan udfordre os og hjælpe os med fortsat at udvikle spændende løsninger.

Tabellae er dén slags partner. De gør det fx muligt for os at berige dokumenterne med komplekse
data, der er hentet langt nede i forskellige tabeller og gravet frem fra forskellige datakilder, fx:

  • analyse af korn
  • fradrag hvis for meget vand/skidt
  • samling af udsendelser, så kunder ikke får 5 breve om dagen, men blot 1 samlet.
  • overblik over hvad landmanden skal indberette til det offentlige
  • EDI via fx Nemhandel, Ø90 og Landbrugsportalen.”

Danish Agros D365 konsulent Caspar Valdgreen Madsen supplerer: “Tabellae hjælper os også med at være effektive i ordrehåndteringen og på varelageret, hvor vi er afhængige af, at udskrivning fungerer, fx af labels og pluklister.

Vi får kompetent hjælp fra Tabellaes konsulenter, der altid finder en løsning og er gode til at lære fra sig, så vi selv kan håndtere mest muligt”, slutter Casper Valdgreen Madsen.

“Tabellae udfordrer os og hjælper med at udvikle spændende løsninger, fx berigelse af dokumenter med komplekse data fra flere datakilder”

Caspar Valdgreen Madsen, D365 Konsulent, Danish Agro

Resultater

  • Brugbare digitale løsninger
  • Tilfredse kunder
  • Hurtig time-to-market