Undersøgelser, forskning og erfaringer bakker op om, at det er en god ide at bygge oven på allerede eksisterende viden. Alligevel har vi tendens til at gå i retning af det unikke og skræddersyede.

Tænk sig, hvis AGF lige nu havde sit nye stadion at spille fodbold på. For oprindeligt var det faktisk meningen, at stadion skulle have stået klar i sommeren 2025.

Nu forlyder det, at det nye stadion åbner i første halvår af 2027. Til en pris der for længst har passeret en milliard kroner. Den oprindelige anlægssum lød vel at mærke på 650 millioner kroner.

I stedet slingrer AGF mod mesterskabet på et midlertidigt mini-stadion i Vejlby. Og skal næste år spille europæisk fodbold i Randers.

Sikke en fest det havde været, hvis det hele kunne være sket på det nye og uden tvivl spektakulære Ceres Park Aarhus.

Sådan skulle det ikke gå. Hvilket selvfølgelig har ført til refleksion blandt politikere, byggeansvarlige og ikke mindst de skatteydere, der har måttet samle ekstraregningen op. Men faktisk er det hele ikke så overraskende.

Det lyder muligvis arrogant, men er bestemt ikke ment sådan. Jeg er ikke hverken fodboldkyndig, byggeekspert eller spåmand. Men jeg er efterhånden ret erfaren inden for håndtering af store projekter. Og hvad enten der er tale om byggeprojekter eller IT-projekter, har de det desværre med at gå galt.

Faktisk i en grad så kun otte procent af alverdens store projekter holder sig inden for budgettet i forhold til tid og økonomi.

Det lyder mere eller mindre vanvittigt, men er ikke desto mindre konklusionen i danske Bent Flyvbjergs årelange undersøgelser på området.
Forskeren har samlet data fra 23.000 store projekter i 136 lande. Der er tale om alt fra byggeri af vindmølleparker, datacentre, hospitaler, atomkraftværker og jernbaner til offentlige digitaliseringsprojekter og private IT-projekter. Danskeren medtager sågar private projekter som afholdelse af bryllupper og større husrenoveringer.

Resultatet: Kun 8 procent af projekterne ender med at overholde tidsplanen og det økonomiske budget. Det betyder, at 92 procent af de 23.000 projekter i en eller anden grad er mislykkedes.

Årsagerne er helt sikkert mange og forskelligartede. Men forskningen peger nu alligevel på én klar fællesnævner: Tendensen til at starte fra bunden ved at skabe unikke og skræddersyede projekter. Den strategi handikapper simpelthen succesraten, fordi der ikke er tilstrækkelig viden at bygge oven på.   

Og så var det, at jeg kom til at tænke på Aarhus Stadion. For er der ikke noget med, at Aarhus Stadion adskiller sig markant fra traditionelle fodboldstadioner på grund af utraditionel arkitektur, træbeklædning, et gennemsigtigt tag, bæredygtighedsfokus og en stor grad af integration med Marselisborgskoven og den omkringliggende natur?

Dertil skal lægges en form for tradition i byggebranchen om at skyde lavt og ende højt. Således kom det tidligere frem, at projekter fra Zaha Hadid Architects, der står bag byggeriet af byens nye stadion, i gennemsnit ender 65 procent over den økonomiske budgetramme.

Personligt er jeg primært involveret i IT-projekter, som ganske paradoksalt præsterer endnu dårligere end byggeprojekterne i Bent Flyvbjergs gennemgang af alverdens store projekter.

Derudover ved vi fra en undersøgelse fra Aarhus Universitet, at store danske IT-projekter i gennemsnit går 80 procent over budget, mens de tilsvarende IT-projekter i Norge kun går 2 procent over budget. Undersøgelsen peger på, at norske it-projekter er karakteriseret ved en høj grad af genbrug af eksisterende viden og grundig forberedelse.

I min virksomhed rådgiver vi om, hvordan virksomheder håndterer den voksende jungle af regler, love, bestemmelser og kontrolfunktioner i både Danmark og EU. Det sker typisk i relation til såkaldte ERP-projekter, hvor virksomheder samler flere processer i ét system for let at kunne leve op til kravene.

Jeg nævner det, fordi vi i hele vores levetid har lært af tidligere fejl og optimeret vores processer herefter. Det betyder, at vi bliver lidt bedre og mere præcise fra gang til gang. Engang lavede vi relativt mange fejl, så lavede vi færre rejl, og i dag laver vi kun ganske få fejl, fordi vi hele tiden bygger oven på både vores og andre erfaringer.

Mon ikke det er nogenlunde sådan, de fleste virksomheder fungerer? Og mon ikke diverse store byggeprojekter og IT-projekter ville ende markant bedre, hvis de ansvarlige lyttede til forskning og denne form for allerede eksisterende viden?